onsdag den 11. januar 2012

Semi-føræsk bryllupskage

Mine forældres gode venner Dan og Marianne blev gift d. 11.11.11.
 
De havde valgt at holde det lidt for sig selv, og senere fejre det bla. for nogle vennepar. Vennerne blev derfor inviteret på kro på Lolland i sidste weekend, hvor de spise en lille to-retters menu bestående af bagt havtaske med muslinger og Kalvefilet m.m. 
Det var meningen at det skulle have været en overraskelse at de var blevet gift med med et medie som Facebook kan det være svært at holde noget hemmeligt :)
Vennerne (min far) havde derfor valgt at tage fusen på det modne brudepar og ville overraske dem med en lille kage :)
Dan er en ægte færøsk klippe og Marianne pære dansk, derfor de to flag :)

Brudeparret - closeup, mine første fondantmennesker :)
Det gik fint, benene havde dog lidt svært ved at holde, havde ikke fået æltet nok tylose i den dorte fondant (så lærte jeg det).

Den semi-færøske kage bestod af færøske lagkagebunde (Marengsbunde med kokos og hakket chokolade) med fyld af chokomousse og ananasmousse. Kagen blev smurt op med en skøn hvis chokolade-smørcreme og dækket med fondant fra Wilton.

Ananasmoussen smagte rigtig godt og var rigtig nem at lave.
7 bl. husblads lægges i blød i min. 5 min., lidt af saften fra en dåse ananas hældes i en kasserolle og lunes, resten af ananasen blendes, og 1/4 piskefløde piskes stiv. Husblassen vrides for vand og smeltes i ananassaften, når det er smeltes hældes det i det blendede ananasmos og det vendes derefter forsigtig rundt i flødeskummet.
Stilles på køl i min. 5 timer. Rør dog gerne i moussen 2-3 gange den første halve time så husblassen ikke lægger sig i bunden.

Det var en dejlig kage at lave og de blev MEGET glade og overraskede

Kagekram
Christina

2 kommentarer:

  1. Kan godt forstå de blev rigtig glade, for den er rigtig fin.

    Den ananas mousse lyder lækker, har selv forsøgt mig lidt frem med det, men har ikke været hel tilfreds.

    Hyggehygge
    Marianne

    SvarSlet
  2. Tak, der går helt sikkert ikke lang tid før jeg vil forsøge mig med mere modellering :)
    Mht. moussen, så var den super nem, men næste gang vil jeg forsøge med halvt dåseananas og en halv frisk, for den blev måske lidt for sød.
    Hilsen
    Christina

    SvarSlet