Powered By Blogger
Viser opslag med etiketten Knækbrød. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Knækbrød. Vis alle opslag

torsdag den 6. oktober 2011

Knækbrød



Min ældste søn William (5år) har længe plaget mig om vi ikke nok kunne lave hjemmelavet knækbrød igen.
I går gav jeg efter og sagde ja, vi aftalte at William lavede dejen, altså målte op, hældte i og rørte rundt. Han var pave stolt, jeg stod for udrulning og William var klar med udstikkeren.
De nåede dårligt nok ind i ovnen før han spurgte om de var færdige :)
De første lavede vi runde (meget tidskrævende) og de efterfølgende på almindelig vis.

Opskriften var lidt på slum og efter hvad der var i skufferne, men endte ca. med:

1 dl. Økologisk Rugmel
1 dl. Økologisk Speltmel
1 dl. Hvedemel
1 dl. Økologisk Solsikkekerner
1 dl. Økologisk Græskarkerner
1 dl. Økologisk Hørfrø
1 dl. Sesamfrø
1 dl. Olivenolie
2 dl. Vand
1 tsk. Salt

Blandet med håndkraft af superstærke William, rullet ud mellem 2 stykker bageparir af mor og bagt i ovnen i 12-15 min ved. 200* (hold øje)

De smagte MUMS, det er bestemt besværet værd :)

Kagekram
Christina