Powered By Blogger

torsdag den 3. november 2011

Halloweenkage

Jeg fik i weekenden den store fornøjelse at lave en kage til en af mine kollegaer.
Hun vil gerne have den i halloweentema, og det sytes jeg at jeg slap meget godt fra.
Der gik pænt meget sort farve til den sorte RI, men pyt, det var sjovt at lave og jeg fik brugt lidt af det jeg lærte på kurset hos Sofisticake.
Syntes der manglede noget så den fik en ekstra kant med muslinger i toppen.


Jeg var selv godt tilfreds med resultatet, og det samme var kollegaen.
Selve kagen var Amerikansk gulerodskage med Cremecheesefrosting, bagt efter en opskrift fundet på anja opskrifter (lettere modificeret), og som lovet i tidligere indlæg kommer den her:

300 g mørk farin,
2 dl rapsolie
4 stk æg (stuetemp.) 
275 g mel 
1 tsk vanille sukker
2 tsk bagepulver
½ tsk salt
1 tsk natron
2 tsk kanel
450 g reven gulerod
Flødeglasur:
250 g flødeost naturel
175 g smør
350 g flormelis
2 tsk vanille sukker
Lidt lime eller cironsaft

Fremgangsmåde:
1. Farin, olie og æg piskes godt!
2. Derefter kommes mel, vanille, bagepulver, salt, natron og kanel i.
3. Og tilsidst kommes de revne gulerødder i.
4. Dejen fordeles ud i 2 springforme og bages ved 160 grader i ca. 45-50 min.

Cremecheesefrosting:
Flødeost, smør, flormelis og vanillesukker røres til en ensartet masse (kunsten er at ikke få det til at klumpe!) og smøres derefter på de afkølede kager.

Kagen er smurt op med en alm. smørcreme og dækket med hjemmelavet MMF indfarvet med Orange farve fra Wilton. Græskar er lavet i alm. fondant (Wiltons) tilsat tylose og også farvet med orange fra Wilton. bladene er farvet med brun og spruce green fra sugarflair og penslet med tyloselim for at opnå en blank overflade.

Kagekam
Christina

2 kommentarer:

  1. Tak, jeg var faktisk meget tilfreds selv, især over min sprøjteteknik, det er svært men endte faktisk fint :) det skal jeg helt sikker lave mere af.

    SvarSlet