Powered By Blogger

søndag den 29. april 2012

Påskekager




Må vist hellere få lagt lidt billeder ind af årets påskekager

De øverste er til en påskefrokost og de tre små æg til familiens tre yngste-
Kagerne er med chokolade, fyldt med chokolademousse.



Årets anden påskekage var til Olderne (altså børnenes older)

Denne var også chokoladekage, men fra fyldt med kokosmousse - MUMS

Ud over de to kager blev det også til lidt påske cookies som jeg lavede en hyggelig dag sammen med en veninde. Cookiesne er basic sugar cookies lavet med flormelis og tilsat en halv bøtte appelsinpasta fra specielkøbmanden.



Og sidst men ikke mindst blev det til lidt trøffelæg lavet af en godt rest chokoladekage, en ordenlig klat smørcreme, et par skefulde kakao og et par håndfulde kokos. For at ramme den rigtige konsistens tilsatte jeg et par skeer kold kaffe.  De blev overtrukket med en rest af 50/50 fondant og marcipan, og bunden dyppet i 70% chokolade - Mums de var gode :)


Glæder mig allerede til næste påske så jeg kan lave flere godter.

Kagekram
Christina



mandag den 23. april 2012

En lille hest


Weekenden har for mig stået på kagebagning. Denne gang var det Kirstine der skulle forkæles med en lille hestekage.
Hendes mor er en tidligere kollega som jeg stadig har kontakt med.

Kagen skulle være til 25 personer (og ja der var for meget) men familien Andersen er meget glade kagespisere så der tog jeg ingen chancer - der var til ca. 40-45 personer.

Kagen indeholder chokoladekagebunde, Tobleronemousse og jordbærdrabarbarmousse.
Kagen er smurt op med smørcreme og overtrukket med en blanding af hjemmelavet fondant og Wiltonsfondant (en blanding der var dejlig nem at arbejde med).


Pynten er lavet af Wiltons fondant tilsat tylose. Farverne er alle Wiltons. Blomsterne er lavet med Blossoms Cherry blossom mould som jeg har købt hos Surbiton Sugarcraft til omkring 80-85 kr. for et sæt


Hesten skulle naturligvis ikke sulte, så den fik en lille trug med æbler og gulerødder :)

Kagekram
Christina

mandag den 16. april 2012

GIVE AWAY

Se denne give away:
Skynd dig at deltage her - det gør jeg :)


 
Christina

Verdens flotteste sengetæppe....

  
I vores familie er vi indehaver af Danmarks dygtigste patchwork-syerske - syntes vi i al fald :)


Min farmor er altså bare en haj til det der pjat, og da jeg blev 30 sidste år havde hun lavet dette flotte tæppe til mig.

Vi er enormt glade for det og det ser sk... flot ud i vores soveværelse :)

Kagekram
Christina

torsdag den 5. april 2012

En kæmpe stak pandekager

Men der skulle jo også være nok til en sulten flok :) og hvis man kende min lille prinsesse ret så hapser hun hurtigt tre styks :)

Mums, og så med en dejlig stor klar vanilieis

Kagekram
Christina

onsdag den 28. marts 2012

Cookies


Jeg har netop taget en omgang lækre cookies ud af ovnen. Opskriften er taget fra en lille bog om småkager jeg fik af min mand for en måneds tid siden. Opskriften er tilpasset efter de rester jeg havde i skabe og skuffer.

Der blev 20 store cookies, som skal bages på tre bageplader for ikke at flyde sammen som mine gjorde.

Opskriften:
180 gr. Smør
180 gr. Sukker
Korne fra 1 vaniliestang (er afhængig af skidtet)
2 Æg
250 gr. Hvedemel
2 tsk. Bagepulver
75 gr. Hakket mørk chokolade
75 gr. Hakket hvid chokolade
75 gr. Mandelsplitter


Pisk smør og sukker med vaniliekornene. (skrab kornene fra stangen og fordel dem i sukkeret ved at skrabe dem fra hinanden med en kniv). Tilsæt æggene og pisk igen.
Sigt mel og bagepulver i, og rør grundigt. Bland chokolade og mandler i og sæt dejen af på bagepladerne med en spiseske.

Bag kagerne i 12-14 min ved 180 grader. Server med en god kop kaffe...

MUMS :)

Kagekram
Christina

torsdag den 22. marts 2012

Lim.... og manglen på samme....

Mangler lim... det er ganske svært at få fat i pt.
Det var udsolgt i Holland hvor jeg netop har modtaget en STOR kasse fra og også hos min "lokale" kagegrejsleverandør Sofisticake i Roskilde.... ØV

Dog fik jeg dog en opskrift til selv at fremstille limen, så det vil jeg forsøge mig.

Opskriften er enkel:

1 dl. kogt koldt vand
1 stk. tylosepulver

Røres og stilles et døgs tid.

Hvor svært kan det da være ?


Kagekram
Christina