Powered By Blogger

onsdag den 29. juni 2011

Bål og Sankt Hans

Når man har små børn flasker tingene sig ikke altid som ønsket og nogle gange er det bedre at erkende sine (familiens) begrænsninger og forholde sig i ro. Det var så det vi gjorde til Sankt Hans. Vi blev hjemme i torsdags selv om vores lokale bylaug havde stablet et fint arrangement på benene.

Derfor skulle vi da ikke gå glip af et forsinket bål OG muligheden for at bruge mandens nye båludstyr.
Vi skyndte os hjem i mandags for at grave kartofler op fra haven - nu kunne vi ikke vente længere - og nej hvor var de flotte, ægte teamwork: mor gravede og William samlede de sammen.

Casper styrede bålet og det blev til en hyggelig eftermiddag/aften i haven.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar