Jeg har netop taget en omgang lækre cookies ud af ovnen. Opskriften er taget fra en lille bog om småkager jeg fik af min mand for en måneds tid siden. Opskriften er tilpasset efter de rester jeg havde i skabe og skuffer.
Der blev 20 store cookies, som skal bages på tre bageplader for ikke at flyde sammen som mine gjorde.
Opskriften:
180 gr. Smør
180 gr. Sukker
Korne fra 1 vaniliestang (er afhængig af skidtet)
2 Æg
250 gr. Hvedemel
2 tsk. Bagepulver
75 gr. Hakket mørk chokolade
75 gr. Hakket hvid chokolade
75 gr. Mandelsplitter
Pisk smør og sukker med vaniliekornene. (skrab kornene fra stangen og fordel dem i sukkeret ved at skrabe dem fra hinanden med en kniv). Tilsæt æggene og pisk igen.
Sigt mel og bagepulver i, og rør grundigt. Bland chokolade og mandler i og sæt dejen af på bagepladerne med en spiseske.
Bag kagerne i 12-14 min ved 180 grader. Server med en god kop kaffe...
MUMS :)
Kagekram
Christina
Ingen kommentarer:
Send en kommentar